
Der bliver drysset helt nyt stjernestøv på festivalpladsen, når Karoline Funder begynder at synge. Hendes debut-EP “Din Mørke Himmel” fik 5 stjerner af både Politiken, GAFFA og Soundvenue. Derfor glæder vi os meget til at den spirende stjerne kommer forbi Frederiksværk sommeren 2026!
Karoline Funder er ny på den danske musikscene, og det er et navn, du skal holde øje med. Hendes debutsingle “Vores Forhandling” blev udvalgt til “Ugens Crush” på P3 og er i strøget ind på rotationen på P6. Derudover har hun fået de fine ord med fra Politiken: “Hvis Det Elektriske Barometer stadig fandtes, ville Karoline Funders debutsang blive stemt direkte ind på førstepladsen.”
Hendes lydunivers er organisk og guitardrevet, der sonisk trækker inspiration fra den amerikanske indiefolk-scene. Tematikkerne i teksterne er farvet af en følelsesmæssig og relationel uro, og hun formår at indfange den intense kompleksitet, der findes i vores nære relationer; de usagte ting, der går os på og gør os bange.
Så tag dine kære under armen og vær klar til at blive rørt og forført at Karoline Funders musik og tekster, når hun begynder at synge på Fjordlys Festival 2026. Det bliver en koncert, der rammer dine følelser, så kom op foran scenen og luk øjnene og bliv bevæget af de fantastiske toner fra Karoline Funder.
Vi har samlet de allerbedste numre fra programmet på Fjordlys Festival 2026, som du kan finde lige her på Spotify. Vi sørger for at opdatere playlisten løbende, så hop ind på Spotify, hvor du kan følge vores playliste.