NICKLAS SAHL

Med Nicklas Sahl får du en kunstner, der skriver og performer sange, som rammer dig direkte i hjertekuglen. Med relaterbare tekster og en ærlig tilgang, får du en historiefortæller, der samler musikelskere i alle aldre.

Siden han udkom med sin debutsingle “Hero” i 2018 har han fået mere end 75 millioner streams, en lang række radiohits, udsolgte venues samt store festivalshows. Efter debutsinglen blev udnævnt som P3’s Uundgåelige har han lavet flere store hits, som du uden tvivl har hørt, når du har tændt for din radio. Når først “New Eyes”, “Planets” og “Four Walls” begynder at spille, vil du garanteret begynde at synge og bevæge kroppen i takt med musikken - for det er virkelig svært at lade vær’!

De seneste år har Nicklas Sahl også kunne høres i Tyskland, hvor han har varmet op for Max Giesinger, Michael Schulte og Tina Dickow - og så har han selvfølgelig også haft sine egne headlineturnéer.

Det er derfor en kæmpe stjerne, der rammer Fjordlys Festival med sin musik - og vi glæder os til at opleve ham på en af vores scener sammen med jer!

Varm op til Fjordlys Festival

Vi har samlet de allerbedste numre fra programmet på Fjordlys Festival 2026, som du kan finde lige her på Spotify. Vi sørger for at opdatere playlisten løbende, så hop ind på Spotify, hvor du kan følge vores playliste.

MM-DD-HH-MM-SS
Måneder
Dage
Timer
Minutter
Sekunder
Fjordlys Festival
Havnelinjen 23
3300 Frederiksværk

info@fjordlysfestival.dk
CVR nr.: 44358727
©2025 Fjordlys Festival